23948sdkhjf
Annonce

Pensionsselskab investerer milliardbeløb i Coop: Disse ejendomme indgår i handlen

Coop-koncernen er økonomisk trængt. Det har en række historier fra dagligvaregiganten igennem den seneste tid understreget - og Coop-direktør, Kræn Østergaard Nielsen, har tidligere proklameret, at man kommer ud af regnskabsåret 2022 med et trecifret millionunderskud. 

Læs også: Discountkædernes nye guldgrube: 12,5 dage der kan vælte lokale butikker

Derfor kommer en investering på én milliard kroner fra PensionDanmark med garanti kærkomment for koncernen, der har solgt Brøndby Ferskvarecenter, Brødcooperativet i Brøndby, Hesselager Ferskvarecenter og Coops servicekontor i Albertslund som en del af handlen. 

- Udviklingen af moderne, fleksible og bæredygtighedscertificerede erhvervsejendomme og byområder er en kernekompetence for PensionDanmark, og derfor er denne aftale med Coop helt oplagt. Vi ser frem til en ny fase af vores samarbejde og en investering, som vil bidrage til en fornuftig forrentning af vores medlemmers pensionsopsparinger, siger Marius Møller, der er direktør i PensionDanmark Ejendomme. 

Coops store omstrukturering, der blandt andet skærer antallet af salgsben i koncernen fra otte til tre, kræver penge - rundt regnet fire milliarder kroner frem mod 2027 har Coop tidligere meldt ud - og derfor lander milliarden fra denne handel også på et tørt sted. 

Læs også: Coop om ny lukkelov: - Liberalisering flytter omsætning fra små til større byer

For netop finansiering af udrulningen af blandt andet den nye Coop-kæde, der ifølge koncernen selv bliver den største herhjemme, kræver økonomiske ressourcer. 

- Vores opsparing i mursten er vokset med et milliardbeløb gennem de seneste år. Vi bruger en del af den opsparing til at gennemføre denne store transformation, siger Kræn Østergaard Nielsen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: ejendomme
Kommenter artiklen (1)

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.713